Kattrup garn - Plantefarvet Garn

At farve med naturens egne materialer, og trylle farver frem i takt med årstidernes skiften, er fuldstændig fantastisk, og nærmest terapeutisk. Hver farvegryde er helt unik.

Alle regnbuens farver, og dem i mellem, kan bringes frem, ved den rette sammenblanding af urter, og overfarvninger.

 

Inden ulden kommer i farvebadet, skal det bejdses for at sprede de skæl uldens fibre er skabt af. Det gør at farven binder bedre til ulden. Efter selve farvebadet, skal garnet skylles, vaskes og tørres, og måske udsættes for overfarvninger for at skabe andre nuancer. 

 

Det er en lang proces fra det uvaskede fed fra spinderiet, til det færdigt farvede strikkegarn. Men det er et håndværk der er værd at udføre. Naturfarver kan noget helt særligt. Der er en særlig glød over dem, som man ikke finder i de syntetiske farvninger.

 

Farverne kan under tiden ændre sig. Nogle bliver varmere, mens andre bliver lidt lysere.

I mit lille farveværksted farves små partier af gangen, ca. 10 stk. 50 grams fed.

Så det er vigtigt at købe nok til sit projekt med det samme. Den samme nuance kommer aldrig igen.

 

Når man strikker med plantefarvet garn, er man helt sikker på at man får noget helt unikt.