Om Kattrup Garn

Kattrup Garn er en  garnbutik med stor passion for naturgarn, der har både en god historie og en fantastisk kvalitet. 

For mig er det en stor del af fornøjelsen ved at strikke, at mærke fibrene i hænderne, og fornemme det håndværk der ligger bag god kvalitetsgarn.

I mit lille farveværksted, plantefarver jeg minikollektioner i de farver årstiderne kan levere. Så kig endelig ind i siden, og se om der er farver der kan inspirerer til dine projekter.

Her på siden finder du også et sortiment af nordisk garn som Istex Lettlopi og Einband samt Navias lækre uldgarn DUO og TRIO og det rustikke Brushed Tradition

Mønsteropskrifter fra både Istex og Navia samt Strik- designer Hanne Rimmen, finder du også her, hvor historie og nyudvikling forenes. 

Det er fantastisk at sidde med det rustikke garn i hænderne, og skabe mønstre som genereationer har gjort før os.

En lige så stor interesse er garn i naturlige fibre, hvis produktion har været så skånsom for miljø, mennesker og dyr, som muligt. Derfor er en del af det garn der findes her på hjemmesiden, økologisk GOTS certificeret, som Loch Lomond og BioBalance fra BC Garn.

Plantefarver du selv garn, er her et udvalg af uld i forskellige kvaliteter.

De ligger i fed, og er klar til at komme i farvegryden.

Jeg håber du kan finde lige dét, du skal bruge til dit næste projekt.

 

De bedste hilsner

Heidi / Kattrup Garn